| |
Sygefraværssamtale
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en
sygefraværssamtale, men I kan, hvis andet ikke er muligt også tale
sammen pr. telefon. Hvis du ikke deltager i samtalen, vil du ikke miste
dine sygedagpenge.Men det kan få konsekvenser for din ansættelse. Du kan
f.eks. få en advarsel.
Samtalen skal holdes senest fire uger efter din første sygedag.
Nogle sygemeldte kan opleve sådan en samtale som udtryk for mistillid og
overvågning. Prøv i stedet at se det positive i, at I sammen kan afklare
dine muligheder, mens du er syg.
Formålet er, at I finder ud af hvilke funktioner, du kan udføre, hvor
meget fravær du forventer og hvilke forandringer der evt. skal til, for
at du kan komme tilbage på arbejdet.
Det er ikke alt, som din arbejdsgiver skal vide eller må spørge om. Din
arbejdsgiver må ikke direkte spørge om, hvad du fejler.
Din arbejdsgiver kan f.eks. spørge:
• Hvor lang tid forventer du at være syg?
• Kan du løfte, bruge en moppe, udføre kirketjeneste?
• Kan du selv pege på funktioner, du vil kunne udføre?
Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids-
eller sikkerhedsrepræsentant.
Mulighedserklæring
De gamle lægeerklæringer er blevet erstattet af det, der hedder
mulighedserklæringer. Det betyder, at du sammen med din arbejdsgiver og
læge skal se på, hvilke muligheder du har for at vende tilbage til
arbejdspladsen under din sygdom.
Din arbejdsgiver kan indkalde dig når som helst i din sygdomsperiode.
Samtalen kan hvis andet ikke er muligt også føres telefonisk og gerne i
forbindelse med sygefraværssamtalen.Din
arbejdsgiver kan f.eks. spørge:
• Kan du arbejde på nedsat tid?
• Hvad hvis du får hjælp af en kollega?
• Hvilke hjælpemidler skal der til?
Arbejdsgiveren må ikke spørge til din diagnose.
I skal i fællesskab udfylde første del af erklæringen, der skal vise,
hvordan dine funktioner er nedsat og hvilke dele af dit arbejde, der er
påvirket. I skal finde ud af, om I kan indrette arbejdet, så du bliver
skånet tilstrækkeligt til at kunne arbejde.
Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids-
eller sikkerhedsrepræsentant.
Din læge skal derefter vurdere dine nedsatte funktioner, din mulighed
for at arbejde og hvor lang tid dit arbejde skal tilpasses din sygdom og
udfylde den anden del af erklæringen.
Aflever erklæringen til din arbejdsgiver personligt eller send den som
anbefalet brev, så det kan dokumenteres, at den er afleveret.
Din arbejdsgiver skal betale for udgiften til lægeerklæringen, og du har
omkring 14 dage til at skaffe lægens vurdering.
Hent
mulighedserklæringen her! (pdf)
Fastholdelsesplan
- delvist tilbage til arbejdet
Hvis ikke du regner med at kunne vende tilbage til dit arbejde inden for
8 uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om, at få
lavet en såkaldt fastholdelsesplan. Den skal laves skriftligt.
Du kan bede om at få lavet en plan når som helst under din sygdom.
F.eks. ved din sygesamtale.
Men din arbejdsgiver kan afslå, hvis denne ikke mener, at det er
realistisk med en plan.
Du og din arbejdsgiver laver planen sammen, og formålet er at få sat ord
på, hvordan du hurtigst muligt helt eller delvist kan vende tilbage til
arbejdspladsen.
Du har ret til at have en bisidder
med ved samtalen f.eks. din tillids- eller sikkerhedsrepræsentant.
Tro og love erklæring
Din arbejdsgiver har fra 1. sygefraværsdag stadig mulighed for at kræve
en tro og love erklæring fra dig.
Friattest
I stedet for mulighedserklæringen, eller som supplement til
mulighedserklæringen ved langtidssygefravær, kan arbejdsgiveren anmode
dig om at få udarbejdet en friattest hos lægen, som dokumentation for
sygdom.
Kommunen
Din kommune følger med på sidelinjen, når du bliver syg. Ved
sygefraværssamtalen med din arbejdsgiver, kan din kommune gå ind i
dialogen og kan give råd til, hvordan du kan komme tilbage til dit
arbejde.
Det kommunale jobcenter skal efter cirka 8 ugers sygdom desuden vurdere
din mulighed for at komme gradvis tilbage til arbejdet.
Få mere at vide her:
www.sygeguide.dk
www.rasksnak.dk
www.arbejdsmiljoweb.dk
Til toppen
Hvis du bliver kritisk syg
Alle kirketjenere ansat på mere end 8 timer om ugen er
forsikrede i
FG.
og der kan i visse tilfælde udbetales forsikringssum.
Læs mere her.
Dækkede sygdomme
- Kræft
- Blodprop i hjertet
- Bypass-operation eller ballonudvidelse
- Hjerteklapkirurgi
- Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
- Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer (aneurisme) eller intrakraniel
arteriovenøs karmisdannelse
- Godartet svulst i hjernen
- Dissemineret sklerose
- Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)
- Visse typer af muskelsvind
- HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte
- AIDS
- Uigenkaldeligt nyresvigt
- Større organtransplantationer
- Parkinsons sygdom
- Blindhed
- Døvhed
- Aorta sygdom (sygdom i hovedpulsåren)
- Følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse
- Følger efter Borreliainfektion
- Større forbrændinger
Til toppen |
